Udvalgt case
Siden 2016 har Telenor hvert år engageret op mod 10.000 børn i at skabe gode oplevelser for sig selv og andre, når de er online. En indsats, jeg har udviklet sammen med Telenor.

Kunde
Telenor
Ydelse
Kampagne
Alt for mange børn oplever at blive holdt udenfor, at se ting, de ikke burde se, og at blive presset, når de færdes på sociale medier. Telenor ville tage ansvar – ud fra holdningen om, at alle børn har ret til en god digital barndom.
#digitalpænt bygger på viden, erfaring og indsigter i, hvordan børn agerer, når de er online. Tiltagene er udviklet ud fra en strategi om at skabe opmærksomhed om, hvilke konsekvenser handlinger og ytringer kan have, bevidsthed om, hvad man selv kan gøre, og konkrete eksempler på, hvordan børnene kan handle, når de oplever noget uhensigtsmæssigt i de fællesskaber, de indgår i.
Strategien for programmet, titlen “#digitalpænt” og formuleringen af Telenors holdning. Hvert år har jeg udviklet nye koncepter og leveret den komplette produktion – film til instruktion, awareness og rekruttering og indhold, der kommunikerer tiltagene på sociale medier.




Resultater
98 %
af de adspurgte lærere har oplevet, at tiltagene skaber positive forandringer.
88 %
af lærerne føler sig motiverede til at arbejde videre med emnet.
97 %
af Telenors medarbejdere udtrykker, at indsatsen gør dem mere stolte over at være ansat hos Telenor.
Og jeg er stolt af de positive forandringer, jeg sammen med Telenor har skabt!
Kontakt
Lad os lære hinanden at kende, så finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe.